Er du vores nye koordinator? (frivilligt arbejde inden for integration)

Vil du hjælpe integrationen på vej i Gladsaxe Kommune? Så bliv frivillig koordinator hos os og skab kontakt mellem flygtninge/indvandrer og danske familier.

Venskabsfamilier i Gladsaxes kerneopgave er at skabe et godt grundlag for, at flygtninge/indvandrere og frivillige danske familier eller personer kan mødes, danne et længerevarende bekendtskab og berige hinandens liv. Vi ‘matcher’ flygtninge og indvandrere i Gladsaxe Kommune med frivillige danske familier eller personer, som har lyst til at åbne deres liv og hverdag og vise flygtningen eller indvandreren til rette i det danske samfund. De hjælper for eksempel med praktiske ting, øver sprog eller har socialt samvær med hinanden. Omvendt beriger flygtningen/indvandreren med en anden kulturel baggrund (mad og sprog) og måske et helt andet syn på tilværelsen. Ofte ser vi, at vores match ender ud i regulære venskaber, som varer ved.

I starten af 2017 står vi med flere flygtninge end vi har ressourcer til at matche, og derfor søger vi nu koordinatorer, som har tiden, lysten og kompetencerne til at indgå i vores lille gruppe.

Dine opgaver

  • Matche flygtninge gennem kommunen og udvælge frivillige danske familier/personer fra vores database (dette gøres i frivilliggruppen sammen)
  • Arrangere og afholde det første møde mellem de to parter
  • og mere

Det får du

  • Et stærkere CV
  • En følelse af at du reelt gør en forskel i andre menneskers liv
  • En mulighed for at opleve spændende kulturmøder på nært hold
  • En mulighed for at blive en del af et større netværk – Frivillignet, hvorigennem du kan komme på forskellige spændende kurser og få støtte og rådgivning i dit arbejde som frivillig
  • og mere

Vi forventer

  • Et stort engagement fra din side og en lyst til at prioritere det frivillige arbejde
  • En vilje til at bruge ca. 1 gang om måneden på et gruppemøde
  • Vi håber desuden, at du bliver i gruppen i mere end 6 måneder
  • og mere

Vil du vide mere om det frivillige job, så læse mere her: Frivilligt arbejde som koordinator hos Venskabsfamilier i Gladsaxe.

cropped-Skærmbillede-2016-10-27-kl.-23.04.48.png

Related posts: